Glem ei den Arme i Glædskabens Dag!
Saa taler en Gud til hvert Hierte,
Da skal du friet fra Angerens Nag
Nyde den Fryd, du begiærte;
Thi Veldaad luttrer hver Glæde!
Lad os forskjønne det Held, som vi nød,
Og krydre vor festlige Glæde.
Lyde hvad Menneskets Fader os bød,
Mindes de Brødre, som græde;
Thi Veldaad luttrer hver Glæde.
Skiærven, som rækkes med velvillig Haand,
At aftørre taarefuldt Øie,
O den forædles i Giverens Haand,
Signet af Gud i det Høie.
Thi Veldaad luttrer hver Glæde.
Festligen denne vor Aften hensvandt,
Fryden nu haster til Ende.
Fro vi os minded de Timer, som svandt,
Skiønsomt vor Lykke erkjende,
Naar Veldaad luttrer vor Glæde.
Michelsen.