羅潤南詩
芝籬幻境一園中
環樓電火映相紅
林間酒市香飄味
木景花開鶴夢濃
木馬旋車音響切
遊魚光罩玉玲瓏
如今逸趣人爭玩
卻勝中華上苑宮
Det er dejligt at færdes i Tivoli, midt i den bambusindhegnede Troldskov.
Det i Pagodestil byggede Tetaarn blænder ved sin illuminerede Pragt, de røde Lamper lyser imellem Løvet.
Under Træerne bølger Folket frem og tilbage eller sætter sig og køber den duftende og liflige Vin.
Det lysende Vand løfter sig som en Blomst, der folder sig ud, Tranen staar melankolsk og drømmer.
Vogne fare op og ned under Jadeklokkernes Spil, Heste af Træ drejer sig til klingende Musik.
Smaa blinkende Fisk svømme i oplyste Kar, naar de bevæge Finnerne, høres en knitrende Lyd, som var det Smykker, der raslede.
Glade og utvungne færdes Folk imellem hverandre, unge Mænd og unge Kvinder tilkaste hinanden forelskede Blikke.
Denne Have er endnu skønnere end de kejserlige Haver i Peking.
