Til Vaaben og Værge, du lille Flok,
frem imod Guldkalvens Afgudsblok,
split den i tusinde Dele.
Knus den til Støvgran, ifald du kan,
men kom det ej i Livskildens Vand —
i Diglen før med det hele!
I Diglen hvert vingeskudt Ideal,
vor Fortidsstorhed, vor Nutidspral
med alle de gyldne Løgne.
I Diglen de stammende Længselsraab,
de tomme Ønsker, de blodløse Haab,
som blændede vore Øjne.
Ja smælt det alt til en formløs Klump
med Guddomsbilledets Torsostump —
en bedre vor Fremtid avler.
Er først den store Forsoning sket,
da kommer ogsaa den ny Profet
med Lovens nyskrevne Tavler.