Her i Nattens Rolighed mit Hjerte
Glad sin sidste Tanke ofrer dig,
Dig, du Bedste, som mig elske lærte,
Dig, som ene gjør mig lykkelig!
Snart, naar Søvnen breder sine Vinger
Blid, velgjørende hen over mig,
Naar hver Sorg er glemt, min Sjel sig svinger
Gjennem glade Drømme hen til dig.
Og jeg seer det skjønne, lyse Øje,
Denne Mund, som aander Kjærlighed,
Seer det Smiil, dig skjenktes af den Høje,
Lina’s hulde Smiil jeg glædes ved!
Og jeg vandrer henrykt ved din Side,
Smager Fryd, som vaagen nægtes mig,
Glemmer hvad om Dagen jeg maae lide,
Naar jeg sørgende maae savne dig. —
Ja, selv Dødens Engel ikke river
Dig det elskte Billed af mit Bryst,
Lina, gjennem Evigheder bliver
Disse Glæders Minde kun min Lyst!
H. W. Lundbye.