Andreas Peter Liunge (1798–1879)

Saa glade vi hæve den fulde Pokal,

    i jublende Sang vi udbryde,

naar Venskabets Røst og den vinkende Skjald

    den skummende Nektar os byde,

:|: Højt lyder vort Qvad fra det frydfulde Bryst:

    „Leve Venskabs livsalige Lyst!” :|:

Saa glade vi favne i mandige Arm

    den Livet forsødende Skjønne,

naar Pigen med elskovsfuld bankende Barm

    vor Kjærligheds Stræben vil lønne.

:|: Højt lyder vort Qvad fra det svulmende Bryst:

    „Leve Elskovs livsalige Lyst!” :|:

Saa glade vi klinke for Frihedens Held

    og ønske: Det skjænkes al Jorden!

„Langt hellere Døden end Livet som Træl!”

    var Fædrenes Løsen i Norden.

:|: Højt lyder vort Qvad fra det bankende Bryst:

    „Leve Friheds livsalige Lyst!” :|:

Saa glade vi række hverandre vor Haand,

    og ærlige Haandslag skal sige:

„Vi Alle besjæles af Eenigheds Aand,

    vi Alle er’ Brødre og lige.”

:|: Højt lyder vort Qvad fra det frydfulde Bryst:

    „Leve Samdrægts livsalige Lyst!” :|:

Saa glade vi sidde i trofaste Lag

    og, dybt fra hvert Hjerte, udbryde:

„Om ti Aar, o Venner! endnu som i Dag

    vi Glæden forenede nyde!”

:|: Og gjaldende lyder fra bankende Bryst:

    „Højt leve Venskab, vort Held og vor Lyst!” :|: