Adolf Langsted (1864–1919)

Se, paa Tronen sidder Herren, og en Bog er i hans Haand,

Men den er forsvarlig lukket under Segl og stærke Baand.

Hvem er værdig til at aabne Seglet for den gyldne Bog?

Ene Lammet, som har sejret under Korsets tunge Aag.

Lammet staar for Livets Trone, aabner Bogen Segl for Segl,

Skuer ind med hellig Undren i det løndomsfulde Spejl.

Og en sælsom Rytterskare tramper ind paa Sind og Sjæl,

Forrest paa en snehvid Ganger Bueskytten: Sejersæl.

Dernæst paa en rødlig Blakke Kæmpen med det blanke Staal,

Efter ham paa kulsort Ganger han med Vægtens gyldne Skaal,

Endelig paa bleggul Ganger Døden med sit Pilebundt:

Sværd og Ild og Sot og Hunger og alt saarende og ondt.

Og det var, som om jeg hørte Alle-Helgens dyre Blod

Imod Altrets Horn at skrige højt til Gud om Sonebod.

Men det sagdes, at de skulde bie trøst en liden Stund,

Indtil flere røde Roser var skudt frem i Rosens Lund.

Da det sjætte Segl opluktes, skete der et Jordskjælv stort,

Maanen brat blev rød at skue, Solens Øje mat og sort,

Stjærnerne faldt ned paa Jorden ret som Figen imod Høst,

Naar det unge Træ sig nejer dybt for Ørkenvindens Røst.

Og da flygted Jordens Konger i de dybe Kløfter ind,

Og de raabte: »Skjul os, skjul os! — Knus os, Bjærg og Klippetind!«

Thi Guds Vredes Dag er kommen, slukt er Maane, slukt er Sol;

Og de skal til Fode falde Lammet paa dets Kongestol.