Du, som min troe Portner bliver,
selv om Qvaternen rammer Dig,
eet Øieblik Du høre mig!
Med faa Par Ord jeg Din Instrux Dig giver.
Hvis Lykken, altid lige blind,
vil af en Hændelse en Dag min Bolig giæste:
og Ærefebren, dens mig uvelkomne Næste,
blandt Følget sig vil liste ind:
da slaa Du Porten i! thi mangen Plage
man lukker ind med dem;
og, før det nattes, de forjage
al Fred og Glæde fra vort Hjem.
Men derimod, hvis Du i Vaar en Aften seer
en lille Dreng sig hid at skynde,
hvis Øie snart saa skielmsk og snart saa ærligt leer;
hvis underlige Lader lydt forkynde,
at kun Cytheres Søn det være kan:
da luk paa Timen op, min gode Mand!
Ham alle Plager flye, ham følge Fred og Glæde:
med ham vort Held er nær.
O lad ham strax vor Grund betræde!
Han altid var velkommen her.
Dog, hører Du den barske Viisdom præke,
da luk ei op! Den giør os Dagen lang.
Beed den fra mig, at bie; — Vil den ikke,
nu vel! at komme hid en anden Gang!
F. Høegh Guldberg.