Livet er tidt ved et Blomsterbed lignet;
Mangeslags Urter i Bedet der groe:
Himlen for os har dem alle velsignet,
Lige fra Vuggen til sildigste Ro.
Ungdom og Uskyld og Sundhed omringe
Livets den yndigt frembrydende Dag —
See hvor de herlige Roser udspringe!
Pluk dem og nyd dem før Alder gjør svag!
Elskov har Fryd og en frydelig Smerte:
Ynglingen mødes med Pigen saa bold —
See, det er Myrthen, som tryller vort Hjerte!
Nyd den, før Alderens Viisdom gjør kold!
Salig, hvem Gud i sin Miskund har givet
Een, ikkun een, men en redelig Ven! —
Evighedsblomsten forskjønner ham Livet:
Held ham, i Himlen den spirer igjen.
Broder, saa lifligt de Blomster jo smile!
O! vi vil nyde hver Urt i vort Bed!
Da skal vi blidt i Cypresseluft hvile,
Naar vore Sandser sig lægge til Fred.