Nytaarssang
Mel. Naar jeg drikker Amphion.
Mel. Naar jeg drikker Amphion.
Atter skjønt et nyfødt Aar
Som et Barn i Vuggen smiler;
Snart som Yngling frem det gaaer,
Snart som Olding bort det iler.
Vi, før Aaret heden iler,
Nytte Vinter, nytte Vaar,
Nytte hver en Stund, som smiler,
Medens varme Hjerte slaaer.
Lediggang med Kjedsomhed
Hos sin Dyrker sig forener,
Medens gavnlig Sysel Fred
Til sin ædle Ven forlener.
Lad kun Lediggang forene
Sig med kostbar Kjedsomhed!
Gavnlig Idræt her forlene
Mand og Qvinde Hjertefred!
Kun naar Dagen brugtes vel,
Qvæge Aftenstundens Løier:
Lifligt arbeidtrætte Sjel
Sig med Dands og Leg fornøier.
Her den Trætte sig fornøier
Efter brugte Dag i Qvel:
Sædelige, skyldfrie Løier
Aande Hvile til hans Sjel.
Borgerheld vi kun ved Daad,
Glæden kun hos Jevnhed søge,
At vi, frie for Harm og Graad,
Kan et flygtigt Liv bortspøge!
Vi vort korte Liv bortspøge!
Uden Qval og Harm og Graad,
Mens vi Fryd hos Jevnhed søge,
Borgerheld ved ædel Daad.
Her ved Violiners Klang
Dandsens Rader ned vi træde;
Her vi qvæde Vennesang,
Nyde, tolke, skabe Glæde.
Lad os nyde, skabe Glæde!
Lad os qvæde Vennesang,
Og vor Bane froe vi træde,
Som til Violiners Klang!
Da skal Vinter, da skal Høst
Smile blidt, som Vaar og Sommer;
Da skal vi med venlig Røst
Hilse hvert et Aar som kommer.
Vi skal hvert et Aar som kommer
Hilse med frimodig Røst,
Og vor Vinter, Vaar og Sommer
Være skjønne Glæders Høst.