Psalme
Mel. Af Høiheden oprunden er o. s. v.
Mel. Af Høiheden oprunden er o. s. v.
Almægtige! dit Aasyns Glands
Er klar i Nattens Stjernekrands,
I Dagens Straalelue;
Paa Vinterfjeld, i Vaarens Løv,
I Ørkners allermindste Støv
Din Almagt vi beskue.
Yndig, herlig, Solen stiger,
Mørket viger; Solen daler:
Alt, o! Gud, dit Navn udtaler.
Alvise! paa vor bratte Sti
I Mulm og Taager vandre vi:
Du ene Sandhed kjender;
Dog fra dit Væsen selv gik ud
En Gnist af Dig, Du Lysets Gud:
Den i vort Indre brænder.
For vort Øie Mulmet svinder:
Lys oprinder; og vi Svage
Dig, os selv, og Pligt opdage.
Alkjærlige! af Naadens Væld
Du freder dine Skabtes Vel,
Og tænker paa os Arme;
Du sendte Jesum Christum ud,
At tolke Dig, sin Fader, Gud,
Som vilde Dig forbarme.
Under Qvaler Blodet strømte;
Han udtømte Smertens Bæger:
Ved sin Død vort Saar han læger.
Priis være Dig, Gud Jehovah!
Her, hisset Dig Hallelujah,
Vor Fader i det Høie!
Til Daad og Dyd Du kaldte, Gud,
Og kjærlig vil os løse ud
Fra Livets Sorg og Møie.
Kampen endes: Hver, som strider,
Taalig lider, vinke Glæder:
Salig Hver, som heden træder!