Man tror, jeg gaar og lider
i bitter Elskovskval.
Jeg tror som alle andre,
at jeg virkelig er saa gal.
Du smaa med de store Øjne,
jeg har jo sagt saa tit,
hvor usigeligt jeg dig elsker,
hvor jeg lider og har lidt.
Dog kun paa mit ensomme Kammer
forstod jeg at tale saa,
thi ak, jeg glemte det stedse,
naar du skulde høre derpaa.
Da kom der onde Engle,
som holdt mig for min Mund.
Og ak! De onde Engle
forbitrer mig nu hver Stund.
