Olaf Hansen (1870–1932)

Aarene kommer og vandrer,

Slægter synker i Muld,

men aldrig forgaar den Elskov,

hvoraf min Sjæl er fuld.

Blot end en Gang gad jeg se dig

og knælende bryde ud

ved din Fod, Madam, før jeg døde:

„Jeg elsker Dem, ved Gud!”