Hver Morgen, naar jeg kommer
forbi dit Hus paa min Vej,
fryder det mig, kærlille,
ser jeg bag Vinduet dig.
Dine sortbrune Øjne forsker
og spørger: Hvem er han?
Og hvad kan han dog fejle,
den fremmede, syge Mand?
Jeg er, du smaa, tysk Digter,
i Tyskland kendt saa vidt.
Nævnes de bedste Navne,
nævner man ogsaa mit.
Og af min Sygdom, kære,
har mangen i Tyskland lidt.
Nævnes de værste Onder,
nævner man ogsaa mit.