Han holdt meget af hende,
hun holdt af en anden — men han,
hun elsked, elsked en anden,
og de blev Kone og Mand.
Hun ærgrede sig og gjorde
det første det bedste Parti,
saa hurtigt hun bare kunde —
For ham var alt forbi.
Det hændte i gamle Dage
og hænder tit endnu.
Men hver en Gang det gaar for sig,
gaar der et Hjærte itu.
