Graven er lukket,
Men den holder ikke;
Lyset er slukket
Her for vore Blikke,
Men for at tændes paany
Bag Stjerne og Sky.
Frygt ej for Graven,
Der har Herren hvilet,
I Dødninghaven
Har Guds Engle smilet,
Og der blev Jubel og Sang,
Da Graven opsprang.
Hvergang vi jorde
En af vore Døde,
Da skal det vorde
Paaskemorgenrøde,
Dybt under Muld skal den gry
Og højt over Sky.
