Til Frue G. L
den 18de November 1806.
den 18de November 1806.
Denne Dag, da første Gang De smiilte
Til en Jord, hvis Prydelse De er,
Er mit rørte Hierte evig kiær.
Venligen De mig i Møde iilte,
Huld og hielpsom Haand De rakte mig.
Da jeg reiste hid fra Norges Dale,
Som en Moders, blid var Deres Tale,
Deres Godhed, Moderhiertets lig.
Dem og Deres ædle Mand jeg skylder,
At jeg i min Ungdoms glade Vaar
Fuld af Kraft og Haab min Bane gaaer.
Øm Erkiendtlighed mit Hierte hylder,
Himlen lønne Dem! Jeg kan det ei.
See den faderligen Dem velsigner.
Rosen pryde stedse Deres Vei!
Børn, hvis gode Hierte Deres ligne,
Liig den spæde favre Rosenknop,
Voxe huld i Deres Skygge op.