Den Fiortende Sang Bøn for Kongen og Hans Huses Velstand
Siunges som:
Siunges som:
Hvad min GUd vil/ skee mig altid/
Hvad min GUd vil/ skee mig altid/
O Gud! dit Ord forsickrer mig/
Du vil mig naadig høre/
Naar jeg i Troen beder dig/
Vil du min Bøn fuld-giøre/
Jeg beder dig
Ydmygelig/
Trofaste Gud og Fader/
Vær Kongens Skiold/
En Muur og Vold
Mod alle hannem hader.
2.
Velsigne Kongens Arve-Spiir/
Ophøy hans Stoel og Sæde/
Vær selv hans Prydelse og Ziir/
Hans Krone Ære/ Glæde/
Ach! HErre hør/
Mangfoldig giør
Vor Arve-Konges Dage/
I Fred og Roe
Lad Kongen boe/
Befriet fra ald Plage.
3.
Gud giv hans Majestet et Navn/
Som overgaar hans Fædre/
Med Lycke/ Seyer/ Fred og Gavn/
Formeere og forbedre
Hans Land og Magt/
Hans Dyd og Pragt
Af dig velsignet være/
Ham selv til Lyst/
Og Folkets Trøst/
Og dig til ævig Ære.
4.
Glæd ham’ med slig Prydelse/
Der Ret kand foraarsage
Hos Fienderne Fortrydelse/
Lad Redsel dem betage/
Saa de Gevær
Og Fiendtlig Sværd/
Vor Konge vil bekrige/
Af Frygtsomhed
Maa falde ned/
I Skam og Skiendsels-Dige.
5.
Med Fred og Seyers Palme-Green
Kong Friderich begave/
I hver hans Gang og Fode-Trin
Lycksalighed medtrave/
Al Kongens Daad
Selv krafftig Raad/
Vær og en Muur og Støtte/
For Kongens Huus/
Lad Viisdoms Lius
Fra Kongen aldrig fløtte.
6.
End beder jeg ydmygelig
Dig alle Kongers Konning/
Med sær Lyksalighed berig
Vor Himmel-givne Dronning/
Smyck/ Hierte-Gud/
Din Datter ud/
Med Dyd og Ærens Krone/
Lad Engle-Hær
Mod all Besvær
Omringe hendes Throne.
7.
Det Himmel-søde værdig Par!
Gud selv har sammenføyet/
Fra all Gienvordighed bevar/
Som Æblet udi Øyet/
Den Spire kiøn/
Vor Konges Søn/
Vor Arve-Prins og Herre/
Paa Armen bær/
Og hav ham kier/
Din Viisdoms Ret ham lære!
8.
Som Balsam lugter yndelig/
Naar den ud-øst nedflyder/
Giør og vor Arve-Prins for dig
Vellugtendes af Dyder/
Dit elskte Barn
Fra Falskheds Garn/
Fra Synds og Sathans Stricke/
Fra hemlig Svig
Ham Faderlig
Bevar/ hand skades icke.
9.
Hans Majestets Nær-rørende
Høyst-baarne Blod Forvanter/
Lad dem Ulycken aldrig see/
Send dine tro Drabanter/
Den Engle-Hær
Til hver især/
Der dem paa Armen bærer/
Paa Veyen reen/
Hvor Modgangs Steen/
Dem ingen Tid besværer.
10.
Hans Majestets Høy-viise Raad
Gud selv med dennem være/
Lad Viisdoms Sæden blive saad
I dem og Frugter bære/
At Folck og Land
Sig glæde kand/
I høy og nedrig Stænder/
Hvis Trang og Nød
Du HErre sød
Best veed/ forstaar og kiender.
11.
I Kongens Ære-Krone sæt
De trende Diamanter/
Din Viisdom/ Miskundhed og Ret/
At de i alle Kanter
Bestraale kand
Det heele Land/
I begge Kongens Riger:
Saa Lycke/ Fred/
Og Sallighed/
Fra Landene ey viger.
12.
Som Raab og Gienly følges ad/
Helst hos de høye Klipper/
Paa Raabet mit Bønhøring lad
Og følges/ jeg ey slipper
Dig HErre sød/
Thi jeg af Nød
Nu til din Høyhed raaber/
Hør Faderlig
Min HErre mig/
Som jeg og ydmygst haaber.