61. De ædles Æt
Som: Saa vidt som Solens Straaler stige.
Som: Saa vidt som Solens Straaler stige.
Udrundne er de gamle Dage
som Floder i det store Hav,
og hvor sig hviler nu den svage,
der fandt den stærke og sin Grav;
men lovet være Himlens Gud!
de ædles Æt dør aldrig ud!
Mens Graven kastes, Vuggen gynger,
og Liv udsletter Dødens Spor,
saa stedse sig igjen forynger,
hver ædel Slægt i Syd og Nord,
og Mindet, som Guds Miskundhed,
forplanter sig i tusend Led.
Saa lad derpaa os Syn da fæste,
hvad ædle kalde Livets Lyst!
Ja, lad os kæmpe med de bedste
og vove kjækt mod Død en Dyst!
At byde den og Graven Trods
kan med Guds Hjælp og lykkes os!