Smaadigte
Af Gustavo Adolfo Becquer.
Af Gustavo Adolfo Becquer.
I.
Idag er Luften ren og Himlen blaa,
Idag min Elskte jeg paa Gaden saae,
Hun sendte mig et Blik, hun saae herhen:
Idag er hele Verden lys igjen!
II.
Luft er Sukkene, Luften sluger dem,
Vand er Taarerne, Havet suger dem;
Men vor Elskov, naar vi forsmaaer den,
Elskte, sig mig dog, hvorhen gaaer den?
III.
Jeg gjerne gav en Verden for dit Blik,
Den hele Himmel for et Smil Du fik;
Men for et Kys — ak nej, jeg veed slet ej,
Hvad for det Kys jeg kunde skjænke Dig!
IV.
I Selskabslivet maa jeg hende møde,
Se hende svæve let forbi min Side
Og hilse mig med Smil, forbindtlig — søde —
Hvor kan hun smile, medens jeg maa lide!
Til Svar jeg selv maa smile, høflig bøjet,
Mens Døden mod mig Knokkelhaanden strækker;
Maaske dog hendes Smil, som mit, er løjet,
En Maske kun, som over Smerten dækker.
V.
En Taare jeg i hendes Øje saae,
Bøn om Forsoning paa min Læbe laa —
Men trodsig Stolthed standsed hendes Klage
Og holdt med jernhaard Haand min Bøn tilbage.
Saa ensom vandred Hver sin egen Vej;
Ak, nu, da aarlang Sorg har knuget mig,
Fortvivlet spørger jeg, hvi jeg ej talte
Hin Dag, da blindt vort Hjertes Røst vi kvalte.
VI.
Jeg kjender den dybe Kilde
Til dine nølende Sukke,
Selv dine skjulte Længsler
Kjender jeg alle, Du Smukke:
Nu smiler Du; men der kommer den Tid,
Da ogsaa din Tanke vil vinde did.
Hvad næppe Du aner, ak, god Besked
Jeg derom veed.
Jeg kjender de straalende Drømme,
Din Søvns forviltrede Følge,
Og som i en Bog paa din Pande
Læser jeg, hvad Du vil dølge:
Nu smiler Du; men der kommer den Tid,
Da ogsaa din Tanke vil vinde did.
Hvad næppe Du aner, ak, god Besked
Jeg derom veed.
Jeg veed selv, hvorfor Du skifter
Saa tidt mellem Graad og Latter,
Dit bankende Kvindehjertes
Dunkleste Dybder jeg fatter:
Nu smiler Du; men der kommer den Tid,
Da ogsaa din Tanke vil vinde did.
Nu føler Du Alt og slet intet veed;
Min Følelse døde — ak, god Besked
Om Alt jeg veed!