Der synger en Fugl i den Sommerlund!
Kvivit!
Hvi kvidrer Du saadan af Hjertens Grund?
Kvivit!
Fortæller din Sang, at min søde Ven,
Kvivit!
Min Hjertenskjær nu er paa Vej herhen?
Kvivit! Kvivit!
For Støv og for Smuds vil min Ven jeg fri
Saa fro!
Med Silke jeg breder hans Vej og Sti
Saa fro!
Og Fløjel jeg lægger ved Kjærets Rand
Saa fro!
Og fineste Klæde paa Grus og Sand
Saa fro! Saa fro!
Af Eg jeg mig bygger en Bolig stor,
Saa stolt!
Med Guldplader klæder jeg Stol og Bord,
Saa stolt!
Og Bænken skal være af Elfenben,
Saa stolt!
Og Arnen af hvideste Marmorsten,
Saa stolt! Saa stolt!
Da leder til Stalden min Elsktes Hest
Jeg selv!
Da fører tilbords ham som Hædersgjæst
Jeg selv!
Og Hovedet hviler mod Vennens Barm
Jeg selv!
Og ømt om hans Nakke tør slaa min Arm
Jeg selv! Jeg selv!