Pigen og FuglenAf Fran Levstik.(Slovenisk Digter).En Pige gik med sin blanke SpandTil Kilden efter det klare Vand.Hun spejled sit Ansigt og fandt sig sødOg praled: »Kilde fra Jordens Skjød!Den Skjønhed, som lyser af Spejlet her,Er mer end tre straalende Slotte værd.«Ved Kilden sad just en Fugl og sang,Og skjelmsk til Pigen dens Kvidren klang:»Pyt! Kommer den Rette med Fæstensring,Han faaer din Skjønhed for slet ingenting.«»Hvor lyver Du næsvist og frækt, Du Smaa!Havde jeg Vinger, saa skulde Du faae!«»Om Du havde Vinger som jeg, min Ven,Over Bjerg og Dal Du sværmede hen,Til ham Du fandt, som Du ret var huld.Og var han end fattig paa Gods og Guld,Du lagde din Dejlighed for hans Fod,Din Skjønheds tre Slotte ham aabne stod!«Rask Fuglen svang sig fra Træets TopOg fløj saa højt imod Himlen op.Men Pigen grunded og hvisked tyst:»Lad Fuglen pippe, som den har Lyst!Saa mange Folk den for Øje faaerOg veed, hvordan det i Verden gaaer.«