Som Lærken Du løfted af Muld din Sang,
Frejdig og fro den til Hjertet klang
Under Himlens Blaa.
Den dufted som Lyng og som Eng og Kjær,
Den toned som Susen af Morgenvejr
Mellem gyldne Straa.
Ja, dækkes den danske Digtnings Bord
For dem, der skal følge i vore Spor,
Slægt efter Slægt,
En Hædersplads venter paa Dug og Disk
Din Rundtenom Rugbrød, saa brun og frisk,
Fremfor sød Konfekt.