Kong Christian stod ved høien Mast
i Røg og Damp.
Hans Værge hamrede saa fast,
at Gothens Hjelm og Hjerne brast:
Da sank hver fjendtlig Speil og Mast
i Røg og Damp.
Fly, skreeg de, fly, hvo flygte kan!
Hvo staaer for Danmarks Christian
i Kamp?
Niels Juul gav Agt paa Stormens Brag
nu er det Tid!
Han heisede det røde Flag,
og slog paa Fjenden Slag i Slag;
da skreeg de høit blandt Stormens Brag:
nu er det Tid!
Fly, skreeg de, hver, som veed et Skjul!
Hvo kan bestaae mod Danmarks Juul
i Strid?
O, Nordhav! Glimt af Vessel brød
Din mørke Sky,
da tyede Kjæmper til Dit Skjød:
thi med ham lynte Skræk og Død;
fra Vallen hørtes Vraal, som brød
den tykke Sky.
For Danmark lyner Tordenskjold;
hver give sig i Himlens Vold,
og flye!
Du, Danskes Vei til Roes og Magt,
sortladne Hav!
Modtog Din Ven, som uforsagt
tør møde Faren med Foragt,
saa stolt som Du, mod Stormens Magt,
sortladne Hav!
Og rask igjennem Larm og Spil
og Kamp og Seier før mig til
min Grav!
Ewald.