»Slumrer sødt i Grønlands Jord«!
»Dyrekjøbt den blev ved eder«.
I det høje, stolte Nord
Sneen eders Leje reder —
under Nattens Nordlysdans
og når Bræen Lyset bryder
og en herlig Regnbueglans
over eders Grave gyder.
Slumrer sødt i Grønlands Jord,
skjærmed trygt i Sneens Gjemme!
Slumrer sødt ved Bræ og Fjord;
Herren ej vil eder glemme!
Ved Basunens Morgen=Gjald,
når det dæmrer over Grave,
toner lydt Jehovas Kald
også over Polens Have.
Slumrer sødt, I kjække Tre!
Hele Danmark eder ærer.
Ud fra Nordens Is og Sne
Saga eders Navne bærer. —
Og til dem, I havde kjær,
hvisker Trøstens Engel sagte;
»Gud var dem i Døden nær,
Herrens Hånd til Ro dem lagde«.
(August 1908.)