Vor-Herres dejlige Sol,
som titter ind fra Sydøst!
o, favn med din milde Trøst
al Jorden fra Pol til Pol!
Dulm dens Sorger så tunge!
Let dens Byrder så mange!
Skab hos Gamle og Unge
Klangbund for Fuglesange!
Send os, over dens Skyer,
Blink i de sorte Vande,
så vi kan se, der gryer
Vår over Danmarks Strande!
Drys fra din strålende Dronningestol
Lægedom ned til de Mange,
Kræfter til alle de Bange —
Vor-Herres velsignede Sol!
(Februar 1911.)