Regentsvise
1833
1833
Udi den lærde Republik —
Som, i en Tid, hvor Republikker
Er kommen fast reent ud af Skik,
Ei dybt i Pengevæsnet stikker;
Men som dog Hvem den tjener ret
Med bedre Skat end Guldets lønner —
Har mestendeels hvert Facultet
En Hoben Slegfredsønner :
Saa — mens Hygæas ægte Søn
Ved Kundskab adler Aand og Hjerte,
Og seer sin bedste Fryd, sin Løn,
I, ømt at lindre Brodres Smerte —
Er hendes Slegfredknegte raae,
Foragt for Kunst og Lærdom nærer,
Og Folk ihjel som Fluer slaae :
Man kalder dem Barberer.
Saa — mens Justitiens ægte Søn
Selvtænksomhed med Flid forener,
Og finder da sin Stand kun skjøn,
Naar Dyden den, og Retfærd, tjener —
Bastarderne kun ponse paa,
Forordningerne fix at huske,
For Bonden legitimt at slaae:
Man kalder disse Kudske.
Saa — medens Troens ægte Søn,
Med dannet Aand og ædelt Hjerte,
Den Lod erholdt, som ingen skjøn,
At nære Lysets Himmel-Kjerte —
Bastarderne med fæle Skrig
Fornuften ned til Helved maner,
Og rase paa dens haante Liig;
De nævnes — — aner
Saa — dog maaskee man mener ei,
At velbemeldte Slegfredarten
Kan til det Fjerde finde Vei?
O jo! paa sin Viis det og har den! —
De Karle derved robe sig,
At de gjør Myg til Elephanter,
Og om et Bogstav føre Krig:
Man kalder dem Pedanter.
Saa mon den helelærde Stat,
Og hvert dens Facultet fast, bramme
Med en lidt ønskelig Zirath
Af Musernes uægte Stamme.
(Chirurg-Academiet heri
Blandt dem jeg ei engang tør sætte;
Thi, med Respect at sige, der —
„Hvo kjender de. Honnette?!-)
Men Danmarks fjerde Christian
Har reist et Huus med lune Vægge,
At det den lærde Fristat kan
En Flok af ægte Børn udklække:
I Ly for Dumheds Skryd og Vind,
Og for Philister-Talemaader,
De sidde trygt ved Lampens Skin,
Og grandske Livets Gaader.
Og derfor samles vi, som fandt
Et Asyl i de gamle Stuer;
Til munter Fest, mens Dagen svandt,
Her under Himlens rene Buer;
Og hædre med en sønlig Skaal
Regentsens store Givers Minde;
Og kalder os vort høie Maal
Ved Bægrets Klang i Sinde!
Skaal hver Jurist, som Lovens Ord
Sig ei tilegner blot, men Aanden!
Skaal hver Chirurg, som meer forstaaer,
End et mechanisk Greb med Haanden!
Skaal hver en ægte Theolog,
Som — fjern fra al Forkjettrings Tanker —
I Biblens sande Viisdomsbog
Den sande Viisdom sanker!
Og Skaal især hver brav Student,
Hvem disse Mures Hegn betrygge,
Der føler varmt og dybt og reent
Sin Stands Betydning, Krav og Lykke;
Hvis Aand ei sløv og fremmed staaer
I Videnskabens store Rige;
Hvis Hjerte varmt og trofast slaaer
For Konge, Ven og Pige!