Tredje Stanze.
«min Livsvaar ligger nu begravet blandt
det gule Løv,»
Stedet i Macbeth. 5 Act, 3 Scene.
Macbeth.
— Jeg har jo levet længe nok;
min Livsvaar ligger alt begraven blandt
det tørre, gule Løv,
(Lembckes Overs.)
Syvende St.
— Jeg
maa nu tilbage og i Lag med Mus’en, —
Apollo ta’er mig ellers i Kardusen.
Se Virgil. Ecl. VI:
_Cum canerem reges et prælia, Cynthius aurem
Vellit et admonuit._
Tolvte St.
«Som ung dør Den, hvem Guderne har kær»,
Fortællingen om Cleobis og Biton hos Herodot. Udtrykket findes ogsaa hos Menander.
Nittende St.
Javist — en skruet Stemning mangen Gang,
en Opiumsdrøm fra Læsning under Bordet,
«Confessions of an English Opium Eater» af De Quincy. Det bemærkes at B. rimeligvis havde læst denne Bog, som da for nylig var udkommen.
Fireogtyvende St.
En god Methode, naar det kom til Stykket;
at sige, Vin er heller ikke fejl.
B. gør i sin «Dagbog» af 1821 nogle Bemærkninger om de Virkninger, som Nydelsen af Vin har paa ham. Han roser just ikke disse Virkninger. Svømning derimod erklærer han for et udmærket Middel til at anspore Aandsevnerne.
Femogfyrret. St.
Den samme hvide Haand, den mejslet fine —
en Haand af ædelt Blod, som sig forstaar.
Aristokraten B. glemmer aldrig den «lille, hvide Haand.» Man erindre den unge Byrons Besøg (under hans første Rejse i Grækenland) hos Ali Pascha, Modellen til Lambro. Megalos Anthropos — som Ali kaldte Byron — paa Grund af Lordens lille Haand og smaa Ører.
Nioghalvtredst. St.
Et Blodkar sprunget var, og Skum bedækked
de bløde, fine Læber,
Hertil har Byron en egen Note: «Dette er en ikke saa usædvanlig Virkning af store og stride Sindsoprør. Da den i 1457 afsatte Doge Francesco Foscari hørte Klokkerne fra Marcuskirken forkynde Valget af hans Efterfølger, «il mourut subitement d’une hemorragie causée par une veine, qui s’éclata dans sa poitrine» (iflg. Sismondi og Daru vol. I og II) i en Alder af 80 Aar, da — «hvem skulde have troet, den gamle Mand havde saa meget Blod i sig?»»
Femoghalvfjersinst. St.
Saaret og fanget, «lænket, boltet, fjæret,»
But now I’m cabin’d, cribb’d, confined etc.
Shakspeare.
Sexoghalvfjersinst. St.
saa gaar jo Sagnet, omend, som bekendt,
James Bryant siger, Sagnet er ugrundet;
I 1796 havde James Bryant udgivet en saadan kritisk Undersøgelse af den trojanske Krig og paastaaet, at der til Grund for den homerske Digtning ikke forelaa historiske Kendsgerninger.
Firsinst. St.
Medfanger havde han — en Sangerskare,
som til Sicilien fra Livorno gik, osv.
En sand Tildragelse, forklarer B. Et saadant Sangerselskab var af en Slyngel bragt ombord og solgt til Algier. Ved et mærkeligt Sammentræf hørte jeg selv en af disse Kvinder, der var undsluppet fra Slaveriet, synge i Venedig, i Beg. af Aaret 1817, i Rossinis «L’Italiana in Algieri».
Sexogfirst. St.
Knap Paven skaffer sig, mod Kost og Løn,
tre Piber aarlig af vort tredje Køn.
B.s egen Note: «Det er sært nok, at det skulde være Paven og Sultan, som ere de fornemste Opretholdere af denne Industrigren — idet Kvinder ikke faa Lov at synge i Peters Kapellet og ikke anses for paalidelige nok til at bevogte Haremet.»
Sexoghalvfemst. St.
Man siger, Ingen «tager Ild i Haand,
naar paa det frosne Kaukasus han tænker;»
Stedet i Shakspeares Kong Richard (I Act III Scene).
Bolingbroke. (til Gaunt)
O, hvem kan holde Gløder i sin Haand
ved Tanken om det frosne Kaukasus?
(Lembcke Over.)
Otteoghalvfemst. St.
I B.s «Breve til Murray» (1822) staar: «Lad være, at der hist og her i Don Juan er sanselige Skildringer: jeg kan ikke gøre derfor. Ariost er værre. Smollett (se Lord Strutwell i «Roderick Random») er ti Gange værre; og Fielding er ikke bedre. Ingen ung Pige bliver nogensinde forført, fordi hun har læst Don Juan. Nej, nej, saa maa hun gaa til Moores Digte og Rousseau’s Romaner, eller selv til den dydsirede Madame Staël. Disse Forfattere ville forføre hende, og ikke min «Don», som ler ad sligt og — ad de fleste andre Ting.»
Ethundredogtredje St.
Hvor De Foix, hin Helte-Yngling, faldt, osv.
Den her omtalte Mindesøjle for Slaget ved Ravenna staar en halv Mil fra Byen ved Vejen til Forli. Gaston af Foix, Hertug af Nemours og Neveu til Ludvig den Tolvte, faldt her i sit fireogtyvende Aar, Paaskedag 1512, efter at have vundet det morderiske Slag. Byron siger i sin Note, at Søjlens Tilstand er akkurat saaledes som han har besunget den.
Ethundredogfjerde St.
Dante blev begravet i Ravenna («in sacra minorum œde») paa Foranstaltning af hans Beskytter Guido da Polenta. Graven er restaureret flere Gange, smukkest i 1780 under Kardinal Luigi Gonzaga.
Ethundredogtolvte St.
Humboldt, «den første Rejsende» — osv.
Det omtalte Instrument, hvorved man bestemmer Intensiteten af Himlens blaa Farve, er Cyanometret.