Skjænk i Glasset! thi nu vil vi drikke:
Det er Glædens og Kjærligheds Skaal!
Ved sligt Lag svigter Nordboen ikke;
nej, hans Bøn er: giv bredfuldt Maal!
Kling! kling! klang!
Til vor Sang
skal Glassenes Samklang lyde.
Glas i Haand og en Glut ved sin Side,
det er Menneskets Paradiis;
Philosoph! see kun surt: Du maa vide,
jeg vil følge min egen Viis.
Kling! kling! klang!
Til vor Sang
skal Glassenes Samklang lyde.
Naar mig Døden engang vil angribe,
jeg betakker mig for hans Muld;
jeg Personen skal bringe i Knibe,
thi jeg drikker ham pærefuld.
Kling! kling! klang!
Ved vor Sang
Død og Doctor maa Flugten tage.
N. T. Bruun.