Jeg lider godt en munter Sang,
som vækker Spøg og Latter;
ved denne jeg mig atter
kan gotte hele Dagen lang;
Naar Alt er Glæde,
de Unge qvæde,
da en Springom! jeg nok med dem vil træde;
et lille Omqvæd paa vor Sang
da sætter alle Mand i Gang;
med Glas i Haand vi hædre
hiin Skik fra vore Fædre.
Naar Glæden lærer os vor Sang,
naar Druens Draabe spiller,
da svinder Sorg og Griller,
vi glemme Fattigdom og Trang;
naar Alt er Glæde,
de Unge qvæde,
da en Springom! jeg nok med dem vil træde;
et lille Omqvæd paa vor Sang
da sætter alle Mand i Gang;
med Glas i Haand vi hædre
hiin Skik fra vore Fædre.
Men stemmer Tonen ej for høj,
thi, ak! naar Qvinten springer,
en hæslig Skuren klinger;
man leer ad Hovmods Pral og Støj.
Kort er slig Glæde:
Fra Herresæde
ud af Kareth stolt Junker man seer træde;
ham gammelt Ordsprog klæder bedst:
“Bliv, kjære Schuster, ved Din Læst!”
Bag paa Du klæder bedre:
der stode Dine Fædre.
N. T. Bruun.