Tøm ud Dit Glas, gjør mig Beskeed!
Ved Flasken svigter Venskab ikke:
Broder! klink, kom og lad os drikke!
Hil være Fryd og Munterhed!
Leve de Gode!
O, de forskjønne Jordens Klode,
de gjør’ den til et Paradiis;
vi klinke for dem; denne Viis
er den fortræffeligste Mode.
Bacchus er Glædens milde Gud,
ved Druens Saft han Fryd fremtryller,
Sorgens Sky han i Haabglands hyller,
Tillid fremspirer paa hans Bud.
Leve de Glade!
Rankernes Løv blandt Rosenblade
snoe om vor Tinding Glædens Krands!
Elsk Piger og Druer og Dands,
og ene Lasten vil vi hade!
Skaal for min Ven! Skaal for min Møe!
Skaal for min Konge og hans Rige!
Sign dem, Gud! gjør dem lykkelige!
Glad vil jeg for dem alle døe!
Troskab! og Ære!
Maalet de for vor Idræt være,
saa er’ vi froe, hvordan det gaaer;
frimodigt vort Hjerte da slaaer,
stedse vi lykkelige ere!
N. T. Bruun.