Er for Andres Blik Figuren end lidt flad,
mig hun fængsler ved et sødt Jeg-véd-ej-hvad,
ved en egen Klang af Sølv i hendes Stemme,
som en lydhør Elsker ene kan fornemme.
Guldfisk, du dorske!
Mat er dit Øje, hvortil kan du bruges?
Ih! Med saadanne pilker man Torske.
Han elsker hende med stor Besked.
Et gunstigt Svar han sig henter.
Thi hun gjengjælder hans Kjærlighed
med Renter.
Er han i Pigens Yndigheder skudt, o!
saa kald ham ej brutal — men hav in petto,
hun var ej kjøn, ifald hun toges netto,
han elsker hende klogeligen brutto.
Reguladetri-Opgaver, foranledigede ved Indskriften
over en Port:
Time is money.
Tid er Penge — hvad er Evigheden?
Tid er Penge — hvad er Hjertefreden?
Tid er Penge — hvad er Kjærligheden?
Svar paa Mark og Skilling! Hvad er Frihedstabet
vel i Ægteskabet?
Hvad er Bruden værd? Betænk dig ej forlænge!
Tid er Penge.
I er altfor adrætte — I tar Hatten i Haanden,
før I ser Benraden komme.
Meningen var ikke, vi skulde opgive Aanden,
førend Livet var omme.
Pappegøjen skjød vi!
Thi fint os snød vi
ved Hymens Alter
for Livets Fester,
for Amors Fakler!
I sølle Pjalter!
I arme Bæster,
I Skrog, I Stakler!
Var end Pigens Stemme rusten — lad saa være!
Var end Huden gul og gusten — lad saa være!
Laa end mørke Rande rundt om røde Øjne,
lugted Aanden end som Osten — lad saa være!
Var hun mat og doven, var hun gal og arrig,
havde hun Figur som Kosten — lad saa være!
Bedsk er slig en Drik, vel sandt, men naar i gyldent
Bæger rækkes Mosten — lad saa være!