Den 28. Psalme
Mel. Af dybeste Nød lader os til Gud.
Mel. Af dybeste Nød lader os til Gud.
1.
Jeg raaber, Jehova! til dig,
Min Frelser, du mig svare;
Thi ellers bliver jeg dem lig,
Som ned i Graven fare;
Hør mine stærke Raab — og see,
Naar jeg imod det Helligste
Opløfter mine Hænder.
2.
Ryk mig ei bort med Syndere,
Straf mig ei med de Onde,
Der tale, som Fredelskende,
Men skade, hvem de kunde;
Giv dem, hvad der er dig bekiendt,
At deres Idræt har fortjent,
Gjengjeld du deres Gierning!
3.
Gjengjeldelsernes vise Ret
De Daarer reent foragte,
Og Herrens Værk, hans Majestæt
De ikkun ringe agte;
Men da med eet forstyrres de,
Ja gaae til Grunde, og vi see
Dem aldrig meer opreiste —
4.
Høilovet være Jehova;
Thi han mig vist bønhører,
Ham kommer min Undsætning fra,
Han selv min Ret udfører;
Han er min Gud: o nok for mig!
Derved mit Hierte hæver sig
Mod Himlen med Lovsange —
5.
Mit Folk har Herrens Vælde seet,
Han dem sin Hielp tilskikker,
Og klæder mig med Majestæt,
Og gjør min Tilflugt sikker,
O Jehova! som seer vor Tarv,
Hielp dine Folk; velsign din Arv;
Led, og ophold os stedse. —