I Galop!
(Til en Musik af Kuhlau).
(Til en Musik af Kuhlau).
1.
Træk mig frem min Brune
Med de flinke Been!
Hun har Ild og Lune,
Er min Øiesteen.
Naar coquet hun kneiser,
Spanker frem paa To, —
Let man nedad deiser
Da i Mag og Ro.
Hurtig frem med Tøiet,
Pynt min lille Ven!
See den Skjelm i Øiet,
Veed, hvor hun skal hen.
Ja, der vanker Sukker
Af en Haand, som smuk er.
Stille! først lad kjønt os slippe op —
Nu afsted — afsted i vild Galop!
2.
Lad kun Vinden suse,
Vind os standser ei.
See, hvor Træer og Huse
Dandse paa vor Vei!
Hist staaer Bondemanden,
Korser sig og gruer,
Troer: nu rider Fanden
Sig sin Morgentour!
Foran Alt os flyer,
Ænder, Gjæs og Lam,
Bag os Støv som Skyer,
Hyl og Hundeglam.
Man ved Bommen sover,
Vi maae sætte over —
Hurra! Brune, du er ei forsagt!
Ha, det gik — som Volmers vilde Jagt!
3.
Nu lidt mindre bister!
Alt jeg seer vort Maal.
Foden slaaer jo Gnister
Som det skarpe Staal.
Lyd dog, hvad jeg siger, —
Vel! saa følg din Hu!
Sødt min Længsel higer
Uden Rast som du:
Lønnen snart os rækker
Hendes Haand saa hvid,
Hvis vi ikke knækker
Halsen før den Tid.
Seer du hende vinke!
Frem du dovne Sinke!
Kraft og Ynde altid Seier vandt!
Courbetteer! — og nu pareer galant!