Saa mange Liv paa Jord, saa mange Kaar!
Én baner Vej, en anden Maalet naar;
én trædes ned, hvor stolt en anden følger,
og, næppe stegne, synker Livets Bølger. —
Er Du blot Midlet, som for Maal skal segne,
en Banebryder i de golde Egne, —
husk: paa dit Støv maa Lykkens Yndling gaa,
kan uden Dig ej Sejerskronen naa!
Var Du blot med at tænde Fremtidsbaalet
og med at sprede Ufreds Skyer ad,
har Kronen for dit indre Øje straalet,
gav den din Gjerning Liv, — o, vær da glad,
selv om Du kun var Midlet, ikke Maalet!
