Tænk ey min Læser, at min Muse her vil skrive,
Og en Aftegnelse paa slige Retter give,
Hvor Kunst og Krydder, for en egen Smag at faae,
Tit paa den beste Mad, en Afsind sætte maae.
Her mange Retter ey paa Bordet stod i Lade,
Hvis Overflødighed tidt giør en sulten Mave,
Hvis Mængde ofte i en graadig Fraadsers Vom,
Forliges mindre, end toe Duyer udi Rom.
Ney, først paa Bordet tolv Bajona-Skinker stode,
Af dem, som vare ret vel saltede og gode,
Og Svine-Hoveder, hindsylrede der var,
Saa mange som man Mænd ved Bordet tellet har.
Dernest to Tusinde ret fede Riigske Bøtter,
Som meer en lækker Mund, end sulten Mave nytter;
Og saa et vældigt Fad med store Flamske Sild,
Og ret en skiøn Salat af samme lavet til.
Dernest en Forraad var af fede Helle-Flynder,
Og til det Maaltid blev forbruget fire Tønder
Hamburger røget Kiød, hvortil man spiste Kaal,
Fem Tønder saltet Torsk, gik med i dette Maal.
Og femten Fierdinger Islandske Lamme-Tunger,
Ja, om min Muse end i femten Timer siunger,
Jeg dog vil tvivle paa hun kand beskrive alt,
Thi, tænk min Læser, tænk, naar nitten Tønder Salt
Til dette Helte-Maal allene blev forødt,
Hvad Forraad der da var af steget, kogt og sødet,
Jeg frygter, hvis jeg meer om dette Maaltid skrev,
At baade du og jeg, min Læser! tørstig blev!