Jacob Christian Bie (1738–98)

Kom hele Verden, hør den største Manddoms Prøve,

Som nogen Dødelig har endnu fundet øve,

        Fordrevne Typhon ¹ foer mod selve Himlen Krig,

        En Jovis Torden-Kiil til sidst har styrtet dig!

Men al den Vredsomhed Naturen kand opvakte

I Ild, i Luft, i Vand, har aldrig fundet Kræfte

        Den mageløse Helt, hvorom jeg synge vil,

        Ach! gid Homerus, ach gid du endnu var til.

Saa skulde ey dit Værk et Mesterstykke blive,

Ach! kunde jeg som du om intet meget skrive,

        Og havde jeg din Geist, min Helt vist skulde faae,

        En Ære-Sang som din langt vilde overgaae!

Holdt op du stolte Rom om Cæsar meer at tale,

Hvad vil du Grækenland om Alexander prale?

        Trojanske Hector ² som har mangen Græker fældet,

        Og du Achil ³ er kun en Dreng imod min Helt.

Sterkodder! du som har saa mangen Kiempe prøvet,

Du Holger Danske! som saa mangt et Liv har røvet,

        Kom alle Helte, kom al Verdens Kiempe-Slægt!

        Min Helt til Eders Trods beholder Overvægt!

Vel maa Arcadien en Typhons Magt berømme,

Som lagde Bierg paa Bierg, men Flod paa Flod at tømme ⁴

        Ei endda store Kunst, en Hector mange slog,

        Og Alexander Skræk i halve Verden jog.

Vel knuste Hercules utalle med sin Kiølle, ⁵

Men endda flere fik min Heltes Styrke føle,

        Han med sin Asen-Kiæft slog flere paa en Dag,

        End selve Samson i det største Nederlag.

Prunk ey med Tapperhed graahærdet Formaalis Alder

Min Heltes Størke staaer, naar alle dine falder,

        Gak alle Helters Roes og kast dig ydmyg ned,

        Tilbeed min Heltes Navn, erkiend din Usselhed!

Som Solens tændte Kreds de gyldne Phoebi Straaler, ⁶

Paa det udstrakte Blaa, sin Ligemand ey taaler,

        Men Maanen selv, med sit Sølv-blanke Skin,

        I Nattens tause Mørk at kiende sit Fortrin,

Ja! som den modige og Seyer-stærke Løve,

Naar hun er bister, grum og færdig til at røve,

        Da Staal og Jern er for hendes Magt som Straae,

        Mod intet andet Dyr i Vælde lignes maa,

Som ranke Ceder-Træ sin grønne Top oprejser,

Og modig af sin Vext mod Himlens Skyer kneiser,

        Ja! hæver sig, som det vil over Toppen see

        Den lave Tornebusk, den Myge, Vidie; ⁷

Som Jovis Skiøde-Fugl ⁸ naar han i Luften svæver,

Og sig des Vingers Hielp saa høyt mod Himlen hæver,

        Som om han Plejades ⁹ vil røre med sin Ryg,

        Seer andre Fugle an saa smaae som usle Myg.

Saaledes og min Helt mod alle Verdens Helte,

Med hannem ingen Helt tør spænde Kiempe-Belte;

        i Tapperhed min Helt al Verden overgaaer,

        Saa vidt som Søndre-Pol fra Norder-Polen staaer.

Styrk Phoebus, styrk du nu min svage Sang Gudinde,

Og før mig op med dig hen til Parnasi Tinde,

        Du store Majæ Søn ¹⁰ en Pen af Phøenix giv

        Og Smed i Æthna ¹¹ selv Vulcan min Pennes Kniv!

Ja hielper alle Nie Gudinder lærde Muser!

Som boe paa Pindi ¹² Top i lutter Marmor-Huuser,

        Kom vinged Pegasus ¹³ og løb i fuldt Gælloup,

        Bring mig til Musers Boe og Hypocrene ¹⁴ op,

Saa skal jeg Muserne et Ære-Tempel bygge,

Min Virak stændig skal paa deres Altar ryge,

        Men du Apollo skal i Marmor hugget staae,

        Og ugentlig et Lam hos mig til Offer faae!