Midnatssolen skulde rødme min Kind,
og du kysse min Mund,
mens jeg laa leende paa Bakken,
dèr i Krøkebærlyngen —
og mine Fodsaaler
skulde du stemme Hænderne mod
og lade os prøve Kræfter,
dèr i Krøkebærlyngen —
vore elektriske Strømme
skulde glide over i hinanden
og sagte forene os,
dèr i Krøkebærlyngen —
vugge, vugge
skulde vi,
vugge,
dèr i Krøkebærlyngen —