Til Frue Etatsraadinde O****
paa hendes Fødselsdag.
paa hendes Fødselsdag.
I glimrende Sale,
Paa Sværmens den mylrende Tillie,
Hvor Sang og hvor Tale
Bestemmes af Modernes Villie;
Hvor Laps og hvor Flane
Samkiører i Kane
Med Bielder, paa Snee over Hierternes Iis,
Der tier min Sangerskes Priis.
I hiemlige Huuse,
Hvor Julens de legende Klynger
Omsmile den Muse
Som Barnlighed evig forynger;
Hvor Rosen, som Moder,
Blandt Knopper af Poder
Udbreder om Skialden Uskyldigheds Duft,
Der Kiærligheds Tone faaer Luft.
I Gratiers Vrimmel
Om Mønstret for smilende Dyder
Fandt eene sin Himmel
Den Harpe, hvis Bæven nu lyder;
Hvor mildere Sæder
Fremelske de Glæder,
Som hæve paa Kiærligheds Vinger dens Aand,
Der briste dens jordiske Baand.
Lyksalige Moder!
Hvis Alter i festlige Dandse
Sex yndige Poder
Med duftende Kiæder bekrandse!
Din Fødsel, Elise,
De blomstrende prise;
Dig, huuslige Dronning paa hiemlige Bal,
Fordobledes Gratiers Tal!
Jeg seer Din Eline,
Som Jomfru, Din Ungdom gientage,
Mens skielmskere Thrine
Dig speiler lidt længer tilbage;
I Smilet af Nette
Din Ynde vi giætte,
Da, svævende mellem et Barn og en Møe,
Du opsteeg paa Kiærligheds Øe.
Maria, den milde,
Dig viser, som Barn, os i Skole;
Mens Mine, den vilde,
Forraader din Springen paa Stole;
Men Julies Lader
End minde din Fader,
Hvor væver og venlig, hvor rund og hvor rød,
Du sad paa hans elskede Skiød.
I huuslige Rolle,
Ved Cypris blandt Gratier lignet,
Vær hilset i alle!
Vær doppelt i alle velsignet!
Oplev Dig, som Moder,
I Døttrenes Poder,
Naar een efter anden sig aabner hver Knop,
Til Rose paa Kiærligheds Top!