1. Af sød Viin kan blive suur Æddike.
2. Anger er god, men bedre uden Anger.
3. Arbejd, mens du er frisk og ung; det gavner, naar du bli’r gammel og tung.
4. At give Godt for Godt er Retfærdighed; at give Godt for Ondt er Kjærlighed.
5. Bedre at have Forsorg end Eftersorg.
6. Bedre er tyndt Øl end tomt Kar.
7. Busken er Skovens Moder.
8. Den er Mand, som gjør Mands Gjerning.
9. Den er rig, som Intet begjerer.
10. Den giver dobbelt, som giver snart.
11. Den gjør Ondt nok, som gjør intet Godt.
12. Den Intet har af Blygden, har ej Meget af Dygden.
13. Den, som vil ind i Ærens Tempel, maa først igjennem Dydens.
14. Der er ingen Lov saa god som Sandhed.
15. Der er ingen Mand stor for sin egen Kammertjener.
16. Der løber meget Vand, imedens Mølleren sover.
17. Der Musene bleve eens at bjælde Katten graa, da vilde Ingen frem at hænge Bjælden paa.
18. Der skal stærke Been til at bære gode Dage.
19. Det er ej Alt Guld, som glimrer, og ej Alt Filsbeen, som skinner.
20. Det er ej Alt Sandhed, som er Sandhed ligt.
21. Det er snart gjort, som kan længe skade.
22. Det kommer op i Tø, som man skjuler i Sno.
23. Det stille Vand har den dybe Grund.
24. Druen modnes ej ved Maaneskin.
25. Dyd vil have reent Herberg.
26. Daaren begynder Meget og ender Intet.
27. Egennyttig — Ingen nyttig.
28. En god Samvittighed er den blødeste Hovedpude.
29. En liden Tue kan vælte et stort Læs.
30. En Tomme af Guld gjør ikke Hesten bedre, og en Guldlænke heller ikke Manden.
31. Er du ene, saa husk, at Gud og din Samvittighed ere hos dig.
32. Et er Ret, et andet er Sæt.
33. Et godt Ord finder et godt Sted.
34. Flittighed giver Brød, men Fromhed giver det Smag.
35. Fordi man sværter Andre, er man ikke selv hvid.
36. Forfægt Sandheden indtil Døden, og Gud vil stride for dig og beskærme dig.
37. Forstand skal til Raad, — Lykke og Hjerte til Daad.
38. Frit Mod er et godt Harnisk.
39. Frygt Gud og ær Kongen!
40. Fuglefængeren viser vel Frøet, men skjuler Garnet.
41. Gaasen gaaer saalænge i Stegerset, at han hænger ved Spiddet.
42. Gjerrig Mand er Ingen god men sig selv værst.
43. God Krog skal tidlig kroges.
44. God Sag kan ilde drives.
45. God Vane er bedre end ond Lov.
46. Godt Mod gjør godt Blod.
47. Græd sagtelig over en Død, men græd over en Daare.
48. Gud bedre Faarene, naar Ulven er Dommer.
49. Han kan ilde kjøre, som ikke kan vende.
50. Hejren laster Vandet, for han kan ikke svømme.
51. Herregunst og Fuglesang klinger vel, men er ej lang.
52. Himmelen er dog blaa, om end den Blinde seer det ej.
53. Hofmands Hest kommer og til at harve.
54. Hold dine Øjne fra fremmede Breve, Øren fra fremmed Tale og Hænder fra fremmede Lommer.
55. Hovmodig Lykke staaer aldrig paa faste Been.
56. Hvad duer det, at Koen malker vel og vælter Spanden.
57. Hvad man i Ungdommen næmmer, man ikke i Alderdommen glemmer.
58. Hvad man saaer, det høster man.
59. Hvad med Synden kommer, med Sorgen gaaer.
60. Hvo der lever som de Fleste, ham spotte de Førreste.
61. Hvo der vil æde Kjærnen, faaer knække Nødden.
62. Hvo ej vil lide Paamindelse af sin Ven, er værd at lide Straf af sin Fjende.
64. Hvo Honning vil slikke, maa ikke ræddes for Bier.
65. Hvo ikke vil lyde, kan ikke byde.
66. Hvo som gjør det, han ej skulde, maa lide det, han ej vilde.
67. Hvo som skammer sig ved at spørge, skammer sig ved at lære.
68. Haab altid det bedste.
69. I Nabotrætte bære Flere Ild til end Vand.
70. Ingen Lov er saa god at følge som Sandheden.
71. Jo mere Manddom, des mere Lykke.
27. Kør, før du flyver.
73. Kroget Jern kan Hammeren rette.
74. Lad ikke din Haand være udstrakt til at tage og sammenknyttet til at give.
75. Lediggang er Fandens Hovedpude.
76. Leger du med Narren i Huset, saa leger han med dig paa Gaden.
77. Liden Byrde er langvejs tung.
78. Liden Gnist gjør stor Ild, og liden Tue vælter stort Læs.
79. Lige lege bedst.
80. Lugtede Hoffærdighed godt, da var Desmer ej saa dyr.
81. Man troer kun en Løgner een Gang.
82. Man træder Katten saalænge paa Halsen, at den vender Kløerne igjen.
83. Mands Ord, Mands Ære.
84. Mange Bække smaa gjør en stor Aa.
85. Mange Hunde er Harens Død.
86. Mangen stjæler Oxen og giver Kallunet til de Fattige.
87. Mangen vil bygge et Pallads og har kun en Hytte i Pungen.
88. Med Lov skal Land bygges.
89. Nej og Ja gjøre lang Trætte, men Beviis gjør Ende derpaa.
90. Naar den Blinde bærer Krøblingen, komme de begge frem.
91. Naar Nøden er størst, er Hjælpen nærmest.
92. Naar Sandhed kommer frem, faaer Løgnen Skam.
93. Naar Stymperen giver Stakkelen, er der Glæde i Himmelen.
94. Naar Tranen lover for Vildgaasen, flyve de begge bort.
95. Nød lærer nogen Kone at spinde.
96. Onde Tunger og onde Øren, — det Ene er saa godt som det Andet.
97. Peder! sagde Gaasen, jeg ager! — da Ræven løb ad Skov med hende.
98. Rigdom forgaaer, men Kunst bestaaer.
99. Riis gjør Daaren viis.
100. Se mere paa Giverens Villie end paa Gavens Storhed.
101. Skaden flyver aldrig saa langt, at jo Halen flyver med.
102. Spart Penge er saa god som arvet Penge.
103. Spot ikke Alderdommen; thi du haaber jo dog selv at blive gammel.
104. Stedse spørger Vinteren, hvad Sommeren avlede.
105. Stæm Bækken; — det er ikke sagt, at du stæmmer Aaen.
106. Søg ikke Faren, at du ikke skal omkomme i den; — men kan du ikke undgaae den, saa mød den med Mod.
107. Tomme Vogne buldre meest.
108. Taalmodighed overvinder Ulykken, — Fornuft forekommer den.
109. Tæm din Tunge og vogt dig for Sladder, saa fries du for meget Ondt.
110. Tærning er ond Værning.
111. Uvillig Oxe gjør kroget Fure.
112. Ve dig, saa sort du er, sagde Gryden til Jydepotten.
113. Ven kjendes i Nød og ej i Springdans.
114. Vil du forsone dig med din Uven, saa giv ham Lejlighed til at gjøre dig en Tjeneste.
115. Vær aldrig ledig, saa falder Tiden dig aldrig lang.
116. Vær ej hovmodig i Medgang; thi det gjør dig utaalmodig i Modgang.
117. Vær snar til at høre, men vær langsom til at dømme.
118. Ær din Overmand, om du vil æres af din Undermand.
119. Æren er det fejreste Træ i Skoven.
120. Ærlighed varer længst.