Emmas Vuggesang
af Δ.
af Δ.
Sov sødt, drøm saligt, mit Hjertes Lyst!
— De klare Øine sig lukke —
Jeg lægger Dig langsomt bort fra mit Bryst
Ned i Din bolstrede Vugge!
Den vandrer rolig sin vante Gang;
Jeg sidder hos Dig saalænge,
Og nynner sagte Din Vuggesang
Imens jeg træder Din Gænge:
Din Fader boer paa det vilde Hav,
Han træder den stærke Bølge;
En mægtig Fyr er hans Vandringsstav,
Delphinen og Hvalen hans Følge.
Naar Stormen brøler, naar Bølgen slaaer
Og ryster sin hvide Manke,
Med roligt Blik han paa Skandsen staaer,
Og fører den knagende Planke.
Hans Øie løber fra Stang til Raa,
Klart lyder i Drønet hans Stemme;
— Da kan han ei tænke paa sine Smaa,
Som lalle hans Navn derhjemme;
Men naar en Aften Fregatten smukt
Paa Bølgen gynger sin Bringe,
Naar Svalen, træt af den lange Flugt,
I Vantet hviler sin Vinge, —
Da staaer Din Fader med Haand til Kind,
Mens Solen rødmende daler,
Ved Hjemmet dvæler hans Fadersind,
Til Vandringsfuglen han taler:
„Siig! har Du bygget hvor Mine boe?
Og saae Du vel fra Din Rede,
Min Viv og mine Smaaglutter to
Bag Ruden sidde dernede?
„Den Yngste hviled et Øieblik
Kun ved mit bævende Hjerte! —
Hun vidste ei, at en Fader gik; —
Hun smiled i Afskedens Smerte!“
„Siig! — er hun voxet og blevet stor,
Alt medens Dagene rinde,
Min spæde Blomst i det kolde Nord,
Med Rosenblade paa Kinde?
„Ak! sætter atter jeg Fod paa Land,
Hvor Solen saa hedt ei brænder, —
Da er jeg hende en fremmed Mand,
Fra hvem hun Øiet bortvender!“
— Det høre de venlige Engle smaa,
Som tælle en Faders Sukke;
Med hvide Vinger de Luften slaae
Og flyve til Emmas Vugge.
Og naar Du slumrer i Drømmens Spil,
De aabne Dig Sjælens Øie; —
Da seer Din Fader Du venlig, mild
Sig over Dit Leie bøie.
Med Kjærtegn tager han Dig i Arm
Fra Puden, hvor sødt Du hviler;
Han trykker kjærligt Dig til sin Barm, —
Og see! — isøvne Du smiler!
Det Smiil, som kruser Din lille Mund,
Et Moderhjerte kun fatter!
Det Smiil, — det gjælder en Fader kun! —
Ei sandt! — nu seer Du ham atter?
O sov, drøm saligt mit Hjertes Lyst!
Gid snart Du Øiet oplukke
Og smile vaagen ved Faders Bryst,
Imens hans Arme Dig vugge!