Det lykkelige Bytte
efter Lidner.
efter Lidner.
I sortbetrukne Sal paa høie Castrum stod
Den døde Cleons aabne Kiste.
Han synded’ tit fra Vuggen til sit Sidste;
Men døde dog med sieldent Heltemod,
„Ak!“ skriger Enken, „ak, mit Hierte vil jo briste!
„Min Mand, saa skulde jeg dig miste!
„Og hvad mig qvæler meest, du død i Synder er:
„I Himlen er du ei, men der,
„Hvor du vil Ild og Svovel finde.“
Og derpaa stridde Taarer rinde.
(Den smukke Enkes Sorg jo altid Medynk fandt?)
Men, Himmel! Liget nu skinbarlig hende svarer:
„Græd ei! Det er vel sandt, blandt onde Aanders Skarer
„I Mørkets Dyb jeg nu omfarer;
„Men jeg har sluppet dig: ak! jeg ved Byttet vandt.“