Prolog
declameret i et dramatisk Selskab uden
declameret i et dramatisk Selskab uden
for Kiøbenhavn, den 1ste Febr. 1786.
for Kiøbenhavn, den 1ste Febr. 1786.
Blandt Folkets Fryde-Sang og festlig Glæde
Thalia blande skal sin muntre Fryd,
Thi rene Sæder, ædel Dyd,
Blandt hendes Yndlinge har fæstet Sæde.
Hun var, hun er Naturens troe Veninde;
Din sande Skiemt var altid Hiertes Ven,
Bigotten jog den fra sig hen,
Og Daaren søger den forgieves at udfinde.
Saa fæst du da blandt os en varig Boelig!
Forlad du ei vort glade Vennelag,
Thi Glæden under ringe Tag
Er, om ei glimrende, dog altid bliid og roelig.
Da Klogskabs Præg Thalias Skiemt skal bære.
Naar Hiertet uden Nag kan synge den,
Naar den ei haaner Dyd og Ven,
Selv Christians Fødselsdag ved den skal hædret være.