Velkommen over farlig Strand,
Fra Ædles dobbelt tunge Smerte;
Fra hint af Klipper stolte Land,
Der fandt en Yndling i Dit Hierte;
Fra snild og kierlig Flok, som varm
Nedkaldte Himlen til Din Barm!
Velkommen ned til Fædres Kyst
I Lykkeliges Favn tilbage!
Vær danske Venners Held og Lyst,
Fortien forladte norskes Klage!
Med hellig Ømhed komme Du
De Klippe-Hierter hist ihu!
Velkommen ned til salig Fryd!
Den vorde Dig til evig Eie!
Elskværdig, stille, skiøn, som Dyd,
Nedsmile den paa Dine Veie!
Den lokke friske Roser frem
For paa Din Kind at plante dem!
Velkommen, o! velkommen ned!
Bliv evig Vor, vor Lyst, vor Ære!
Men, truer Mørke her Dit Fied,
Du hærder mod vort Ønske være!
Lad ei vor Taare holde Dig!
Reis bort, — vær atter lykkelig!
A — m.