Sover Piger sødelig!
Her skal Intet røre sig,
Ingen Myg skal vække Jer.
Eders Moder vaager her.
For os Alle vaager Han,
Som beskytter Hav og Land,
Sine Børn til Lyst og Gavn,
Alle tye vi til hans Favn.
Og for mig hans Fader-Haand
Løste Smertens haarde Baand.
Piger! eders spæde Røst
Gav mig Lindring, Haab og Trøst.
Glad mit Hierte hæver sig,
Thi den Gud, som frelste mig,
Vil og Eder, kiære Smaae!
Vogte, hvor I staae og gaae;
Skienke Eder fyrigt Blod,
Rolig Søvn, og lystigt Mod,
Borge for den spæde Dyd,
Give eder Hiertets Fryd.
Eders gode Fader skal
Nyde Glæder uden Tal.
Gud! mit Hierte priser dig!
Ham og disse gav du mig.
L****e.