Du smiler her fra Hækkens grønne Blade,
Som Englen smilte til det første Par.
I Morgenduggen Blomsterne sig bade,
Een Draabe kun Du paa dit Blomster har.
Er det en Taare, Alfen græd, og sukked’
Fordi Du er saa smuk og dog skal døe?
Med Ungdoms-Fylde, Bladene halv lukked’,
Sødt drømmende Du staaer paa Jordens Ø.
Hvad drømmer Du? Din Drøm ei kjender Smerte,
Dit Liv er Kjærlighed, din Sjæl er Duft,
Dit Hele er et saligt Digter-Hjerte,
Der Himlen seer, hvor Andre see kun Luft.