Nu er det Tid: jeg vil hin Tant,
jeg vil hin Daarskab afskedige;
jeg har saa længe som Komediant
med dig kun spillet Komedie.
Kulisserne var, som hver Mand saa,
de prægtigste og mobileste;
min Ridderkappe var himmelblaa,
jeg følte det allersubtileste.
Og nu, da jeg vil omvende mig
og den gale Daarskab afskedige,
nu føler jeg mig gudsjammerlig,
som spilte jeg endnu Komedie.
Ak Gud! I Spøg og ubevidst —
jeg altfor tro Deklamator —
jeg har med Døden i mit eget Bryst
spillet den døende Gladiator.