Dithyrambe

        Dithyrambe [-ty-] (gr. dithýrambos; Etymologien usikker, Ordet næppe af gr. Oprindelse), opr. en Festsang til Dionysos’ Ære, opført af et Kor med en Forsanger til Akkompagnement af Fløjte. D. omtales første Gang af Archilochos (c. 650). Omkr. 600 skal den være bragt i fast Kunstform af Arion i Korinth. Den opførtes da af et stort Kor (paa indtil 50 Deltagere), der stod opstillet i en Kreds; Forsangeren sang et Stykke, Koret faldt ind. Bygningen af disse Kantater var, som af anden gr. Korlyrik, strofisk; det samme Kompleks af Takt og Melodi med tilhørende Dans gentoges flere Gange. Dette Forhold ændredes omkr. 500; man opgav den strofiske Bygning og gennemkomponerede D., i Lighed med de lyriske Solonumre, hvad der gjorde den vanskeligere for et Kor at opføre. Ændringen tillægges Komponisten Lasos fra Hermione. Allerede før denne Tid var D. i Athen blevet en fast Bestanddel af den store Dionysos-Fest om Foraaret; man opførte her fl. D. og gav en Pris til et af Korene. Til disse o. l. Fester har berømte Digtere som Simonides og Pindar skrevet og komponeret D., hvoraf enkelte Brudstykker er bevarede. Indholdet var dels Lovprisninger af Dionysos og hans Fest, dels Sagn, der ikke behøvede at staa i Forbindelse med Dionysos. I 4. Aarh. var D. i Athen i den Grad den vigtigste Form af Korlyrik, at man brugte Ordet som Betegnelse for al Korlyrik, uden Hensyn til dens Forbindelse med Dionysos og til D.’s ejendommelige Form. Saaledes anvender Aristoteles Ordet, og derfor findes i de i Papyrus overleverede Digte af Bacchylides D. brugt som Fællestitel for en Gruppe blandede Digte med mytisk Indhold. — Efter Aristoteles (Poet. Kap. 4) skal Tragedien have sin Oprindelse fra »Forsangerne ved D.«. At Tragedien hænger sammen med dionysisk Korlyrik, er sikkert; men Skuespilleren lader sig ikke uden videre aflede af D.’s Forsanger, og det maskerede Kor, der er ejendommeligt for Tragedien, synes ikke at have hørt hjemme i D. — I Nutidssprog bruges D. om en svulstig Lovprisning, uden poetisk Form. (Litt.: W. Schmid, »Zur Geschichte des griech. D.« [Tübingen 1901]).