Apostrofe
Apostrofe [da. apo’stro.fə] (gr.), egl. Bortvending, opr. et Kunstudtryk i det attiske Retssprog, betegnende at Taleren vender sig fra Dommeren til Klageren ell. den indstævnte og tiltaler denne; dernæst en retorisk Taleform bestaaende i, at Taleren henvender sig til (apostroferer) fraværende, som om de var nærværende, ell. til noget livløst, abstrakt, som om dette havde Liv, hvad enten dette nu sker uvilkaarlig som Følge af Øjeblikkets Stemning ell. med Villie for Eftertrykkets Skyld.
