Carl David af Wirsén (1842–1912)

Wirsén [vir’se.n], Carl David af , svensk Digter og Kritiker, f. 9. Decbr 1842, d. 12. Juni 1912, Student 1860, Dr. phil. 1866 og Docent i Litteraturhistorie 1868 ved Uppsala Universitet. 1870 ansattes han som Lektor ved Latinskolen, men maatte 5 Aar senere paa Grund af Svagelighed trække sig tilbage og bosatte sig en Tid lang i Göteborg. 1880 begyndte han en udstrakt kritisk Virksomhed i »Post- och Inrikes-Tidningar«, og fra 1886 skrev han tillige Kritikker i »Vårt Land«. 1883 blev han, da Ljunggren trak sig tilbage, Svenska Akademiens Sekretær til sin Død. Som Student blev W. Medlem af det litterære »Namnlösa sällskapet«; men hans første Digte er ganske ubetydelige, og først 1876 udgav han sin første Samling »Dikter«, der 4 Aar senere efterfulgtes af »Nya dikter«, »Från Bethlehem till Golgatha« (1882), »Sånger och bilder« (1884), »Vintergrönt« (1890), »Under furor och cypresser« (1896), »Visor, romanser och bullader« (1899) o. fl. I disse Digtsamlinger naar han højest i sine Idyller; men i de senere Samlinger har Refleksionsdigte med religiøs Grundtone Overtaget over Idyllerne, og Naturskildringerne er i Reglen mere Udtryk for religiøs Romantik end frisk Naturopfattelse; enkelte Digte har nærmest Karakter af at være Salmer, i hvilke en glad Trossikkerhed giver sig til Kende. Ved Siden af disse Digte, der af mange anses for hans bedste, findes enkelte Lejlighedsdigte og Festdigte, blandt hvilke Digtene »Spinoza«, »Septemberdag vid Bellmans byst« maa anføres. W. har imidlertid ogsaa udfoldet en betydelig Virksomhed som Kritiker, men stillede sig stedse paa et meget konservativt Standpunkt og har under sin Virksomhed i Svenska Akademiens Tjeneste ikke altid evnet at skifte Sol og Vind lige. Han har kun betonet Livsanskuelsens Betydning og er som Følge heraf optraadt meget energisk mod 1880’ernes Forfattere, hvorom hans 1901 udgivne »Kritiker«, Anmeldelser af Værker af Bjørnson, Ibsen, Fogazzaro, Drachmann, v. Heidenstam, Strindberg og Hallström, bærer Vidne. Blandt W.’s større Arbejder kan anføres »Jämförelse mellan Vischers och Zeisings åsikter om det humoristiska« (1866), »Studier rörande reformerna inom den franska vitterheten under 16: och 19: seklen« (1868), »Om Claes Levijn, hans verksamhet inom skönlitteraturen och den litterära polemiken« (1870) samt hans Biografier over J. G. Oxenstierna, K. A. Nicander og Bernhard von Beskow, udgivne 1901 i »Lefnadsteckningar«. ( Litt .: Heidenstam , »Inträdestal« i »Sv. Akad. handlingar ifrån Aar 1886«, 25. 1914).