Frederik Winkel-Horn (1756–1837)

Winkel-Horn, Frederik, 1756—1837, økonomisk Forfatter, hvis Forældre vare ovennævnte Frederik H. og Mette Sophie f. Torm, blev født i Kjøbenhavn 12. Nov. 1756. Han blev i 1779 juridisk Kandidat og s. A. kongl. Fuldmægtig hos Hof- og Stadsrettens Justitiarius, 1785 Justitssekretær og 1790 tillige surnumerær Assessor i denne Ret, 1802 Højesteretsadvokat, 1803 Birkeskriver ved Kjøbenhavns Amts Rytterdistrikts Birk, fra hvilken Stilling han entledigedes 1817. 1819 udnævntes han til Justitsraad. Han ægtede i 1786 Mariane Winkel (f. 28. April 1754 † 21. Avg. 1817), Datter af Sæbemester P. W., og kaldte sig efter hende fra 1812 Winkel-H. Han døde 19. Maj 1837 i Kjøbenhavn. – W.-H. er Forfatter af en Del Smaaskrifter og Tidsskriftsartikler af meget forskjelligt Indhold. Fra Slutningen af hans Liv findes der filosoferende Digte i Østs «Arkiv» og «Materialier»; han har skrevet et Par Piecer vedrørende Kjøbenhavns Brandforsikring, i hvis Direktion han havde Sæde 1802—18, han har udgivet en Del Smaaskrifter om Regning (f. Ex. «Anvisning til at regne Brøk», 1798, «Arithmetisk Lommebog», 1823, osv.) og beskæftigede sig med Spørgsmaal om Lotterier, til hvis Ordning han gav Forslag (saaledes «Plan til en Guldmine», 1834). At hans Indblik i Sandsynlighedsregningen ikke var synderlig dybt, viste hans Piece: «Gives der nogen Spillemaade i Tallotteriet, hvorved man ufejlbarligen maa vinde?» (1835), hvori han mener, at man kan vinde ved Anvendelse af stræng «Forsigtighed og Maadehold», naar man spiller paa Tal, «der ikke i en Række Trækninger ere udkomne», og med stigende Indskud, altsaa Forslag af den Art, hvoraf der i Aarenes Løb er kommet en stor Mængde her og i Udlandet med det frugtesløse Formaal at narre Spillets Gudinde. I øvrigt fortjener det at nævnes, at han i den samme Piece anbefalede Tallotteriets Afskaffelse. Et Par smaa, ikke meget dybtgaaende Afhandlinger om de danske Finansforhold hidrører ogsaa fra ham, f. Ex. «Forsøg til en Finansplan for Kongerigerne Danmark og Norge» (1813), ligesom han har oversat nogle nationaløkonomiske Skrifter, saaledes af den ubetydelige Schmalz, en af de sidste Tilhængere af Fysiokratiet, hvoraf ogsaa W.-H. var paavirket («Om Statsfinanser og om Merkantil-Industri-Økonomi-Systemerne», 1814), og Sismondi («De to Systemer af den politiske Økonomi» med en Fortale om Danmarks Pengevæsens Forbedring, 1815).

Erslew, Forf. Lex.