Frederik Winkel-Horn (1756–1837)
Winkel-Horn, Frederik, 1756—1837, økonomisk Forfatter, hvis Forældre vare ovennævnte Frederik H. og Mette Sophie f. Torm, blev født i Kjøbenhavn 12. Nov. 1756. Han blev i 1779 juridisk Kandidat og s. A. kongl. Fuldmægtig hos Hof- og Stadsrettens Justitiarius, 1785 Justitssekretær og 1790 tillige surnumerær Assessor i denne Ret, 1802 Højesteretsadvokat, 1803 Birkeskriver ved Kjøbenhavns Amts Rytterdistrikts Birk, fra hvilken Stilling han entledigedes 1817. 1819 udnævntes han til Justitsraad. Han ægtede i 1786 Mariane Winkel (f. 28. April 1754 † 21. Avg. 1817), Datter af Sæbemester P. W., og kaldte sig efter hende fra 1812 Winkel-H. Han døde 19. Maj 1837 i Kjøbenhavn. – W.-H. er Forfatter af en Del Smaaskrifter og Tidsskriftsartikler af meget forskjelligt Indhold. Fra Slutningen af hans Liv findes der filosoferende Digte i Østs «Arkiv» og «Materialier»; han har skrevet et Par Piecer vedrørende Kjøbenhavns Brandforsikring, i hvis Direktion han havde Sæde 1802—18, han har udgivet en Del Smaaskrifter om Regning (f. Ex. «Anvisning til at regne Brøk», 1798, «Arithmetisk Lommebog», 1823, osv.) og beskæftigede sig med Spørgsmaal om Lotterier, til hvis Ordning han gav Forslag (saaledes «Plan til en Guldmine», 1834). At hans Indblik i Sandsynlighedsregningen ikke var synderlig dybt, viste hans Piece: «Gives der nogen Spillemaade i Tallotteriet, hvorved man ufejlbarligen maa vinde?» (1835), hvori han mener, at man kan vinde ved Anvendelse af stræng «Forsigtighed og Maadehold», naar man spiller paa Tal, «der ikke i en Række Trækninger ere udkomne», og med stigende Indskud, altsaa Forslag af den Art, hvoraf der i Aarenes Løb er kommet en stor Mængde her og i Udlandet med det frugtesløse Formaal at narre Spillets Gudinde. I øvrigt fortjener det at nævnes, at han i den samme Piece anbefalede Tallotteriets Afskaffelse. Et Par smaa, ikke meget dybtgaaende Afhandlinger om de danske Finansforhold hidrører ogsaa fra ham, f. Ex. «Forsøg til en Finansplan for Kongerigerne Danmark og Norge» (1813), ligesom han har oversat nogle nationaløkonomiske Skrifter, saaledes af den ubetydelige Schmalz, en af de sidste Tilhængere af Fysiokratiet, hvoraf ogsaa W.-H. var paavirket («Om Statsfinanser og om Merkantil-Industri-Økonomi-Systemerne», 1814), og Sismondi («De to Systemer af den politiske Økonomi» med en Fortale om Danmarks Pengevæsens Forbedring, 1815).
Erslew, Forf. Lex.
1756
Winkel-Horn født i København.
1764
Jens Schielderup Sneedorff død.
1766
Aalborg Stifttidende udkommer første gang.
Christian VII (1749–1808) udråbt til konge.
1767
August Wilhelm Schlegel født i Hannover.
1770
Trykkefrihed indføres indtil censurens genindførelse 20/10 1773.
1771
Struensee ved magten.

Johann Friedrich Struensee, 1771. Schloss Celle.
1781
Kant skriver Kritik der reinen Vernunft. (Kritik af den rene fornuft)
1784
Den 16-årige Frederik VI (1768–1839) overtager regeringsmagten fra sin sindssyge far.
1787
Winkel-Horn: Adams og Evas Morgensang.
1788
Ophævelse af stavnsbåndet.
1789
Den franske revolution (1789–1801).

Jean-Pierre Houel: Vue du siège et prise de la Bastille.
1790
Danmarks første dampmaskine i Holmens Ankersmedie.
1797
Caspar Wessel, bror til digteren Johan Herman Wessel, giver en geometrisk fortolkning af de komplekse tal.
1798
Napoleon invaderer Egypten.
Peter Frederik Suhm død.
1799
P. A. Heiberg idømmes landsforvisning pga. artiklerne »Politisk Dispache« og »Sprog-Granskning«.
1801

C. A. Lorentzen: Slaget paa Rheden 2. april 1801, 1802, Frederiksborg Museum.
1802
Oehlenschlägers Digte (1803) udkommer.
1806
Napoleon sejrer ved Jena.
1807
København bombarderes af englænderne.

Københavns Bombardement, 1807. Københavns Bymuseum.
1808
Christian VII død. Frederik VI (1768–1839) som har haft regeringsmagten siden 1784, udråbes til konge.
Danmark erklærer Sverige krig.
1812
Napoleon invaderer Rusland.
1813
Dansk statsbankerot og penge nedskrives med ⅙ af pålydende værdi.
1814
Danmark taber Norge som kommer ind under svensk herredømme.
1815
Napoleon taber slaget ved Waterloo.
1819
Jødeforfølgelser i København.
Landets første dampskib, Caledonia, indsættes mellem København og Kiel.
H. C. Andersen flytter fra Odense til København.
1820
Dr. Dampe deporteres.
Fysikeren H. C. Ørsted opdager elektromagnetismen
1821
Cauchy udgiver Cours d’Analyse.
1826
Winkel-Horn: Verdensalt.
1829
Friedrich Schlegel død i Dresden.
1834

Slottet Kronborg, 1834, olie på lærred, 28,5 × 42,5 cm.
Winkel-Horn: Verdensalt.
1837
Morse perfektionerer telegrafen
Victoria udråbes til dronning af England.

Et Selskab af danske Kunstnere i Rom, 1837, olie på lærred, 62 × 74 cm.
Winkel-Horn: Min aandelige Skjerv.
Winkel-Horn død i København.